Her er nogle praktiske oplysninger, som du har brug for, når du har købt lejlighed:
Navneskilt ved døren
Skiltet kan demonteres med to små skruer i bunden. Skiltet medbringes til kontoret i Pærevangen 21 kld., hvor du selv sætter det rigtige navn på skiltet.
Postkasse
Send teksten, som du ønsker der skal stå på skiltet, til følgende e-mailadresse kontor@frugtvangen.dk. Husk at skrive lejlighedens nummer i mailen.
Nøgler
Dørene til opgangene er udstyret med systemlåse. Det betyder, at du ikke selv kan få lavet ekstranøgler hos en låsesmed. Ekstra nøgler kan mod betaling bestilles på ejendomskontoret.
Information løbende
Vi baserer al løbende information på opslag i opgangene, e-mails, f.eks. hvis der lukkes for varme, vand eller hvornår der opstilles stillads på din terrasse og lignende. For at kunne modtage sådanne mails er det nødvendigt, at du tilmelder dig på info@frugtvangen.dk (se opslag i opgangen)
Facebook gruppe
Der findes en Facebook-gruppe, Ejerforeningen Frugtvangen. Det understreges, at foreningen ikke anvender denne side til kommunikation, hverken bestyrelsen eller kontoret. Det er for at kunne dokumentstyre vores kommunikation og finde tilbage, hvis der skulle være behov for det.
Kørsel mellem blokkene
Husk venligst, at kørsel på gangstierne og græsset foran eller mellem blokkene IKKE er tilladt, heller ikke ved ind- og udflytning.