Vand og varme

Forbrug af henholdsvis vand og varme sker i henhold til individuelle fjernaflæsningsmålere. Udarbejdelse af vand- og varmeregnskaber varetages af Brunata en gang årligt og administrator foretager tilbagebetalinger/opkrævninger.

Ved ejerskifte skal der rettes henvendelse til Brunata via https://brunata.dk/flytteaflaesning/ – anlæg nr.25736 med henblik på aflæsning af vand og varme. Sælger bliver pålagt flyttegebyrer. Der udsendes først endelige regnskaber ved årsafslutning, hvorfor sælger bedes oplyse administrator om ny adresse

Opstår der uregelmæssigheder rettes henvendelse til kontoret ef@frugtvangen.dk eller på tlf. 40 39 92 36.

Frugtvangen får sin varme fra Smørum Kraftvarme. Hver blok i foreningen har sin selvstændige varmecentral i kælderen.  

Omkring d. 1. september bliver der åbnet for varmen i radiatorerne, og der bliver lukket igen omkring 1. maj. Radiatorerne skal udluftes ved opstart af varmeanlægget i september. Luft i radiatoren vil ofte betyde mindre varme eller helt blokere for varmen og kan også give klukkende lyde. Der vil blive hængt sedler i opgangen, når anlægget bliver startet.

Bemærk, at når det er lunt udenfor (mere end 13-15 grader C), kan det være svært at mærke, om der overhovedet er varme på, fordi centralvarmevandet ikke kommer over ca. 40 grader C. Det sker med fuldt overlæg for at spare energi. Det forventes, at alle radiatorer i lejligheden virker og bliver benyttet.

Bemærk, at hvis kun få radiatorer er i drift, vil det samlet set blive dyrere at opvarme lejligheden, end hvis alle radiatorerne er i drift. Dette skyldes, at afkølingen af det varme vand sker bedre med flere radiatorer. Og jo koldere vand vi sender retur – jo billigere bliver det for os.